Det flænsede sind er i DAWN BETYDER DAGGRY skrevet frem med et tempo dikteret af håndskriften. Hver side i langdigtet består af et kort udsagn, der gentages to gange, så enkelte sætningsdele fremstår både stærkere og mere desperate ved hver gentagelse:
”GRINE, DET ER FRYGTELIGT / GRINE, DET ER FRYGTELIGT / GRINE, DET ER FRYGTELIGT // IKKE AT KUNNE LYNE MIN SØNS JAKKE / IKKE AT KUNNE LYNE MIN SØNS JAKKE / IKKE AT KUNNE LYNE MIN SØNS JAKKE”
Formen kan minde om kognitiv miljøterapi, der til dels baserer sig på skriften som middel til at omstille sindet for at tilpasse et sundere forhold til trigger-områder i hverdagen. I Rasmus Halling Nielsens langdigt er formen hasarderet, og mens jeget desperat søger efter et punkt at holde fast i, bliver døden og livet lige svært at vælge.
DAWN BETYDER DAGGRY er et ordknapt værk, der i sin simpelhed og desperation antager en foruroligende karakter og inviterer enhver med på tur i et forsøg på at stoppe tiden.
Om forfatteren: Rasmus Halling Nielsen