I året 1863 flyttede J. P. Jacobsen fra Thisted til København for at blive student og derefter at studere naturhistorie på universitetet. Byen var i de år i fuld gang med at vokse sig ud af sin fysiske og åndelige indelukkethed, og den 16-årige digterspire sugede impulser og indtryk til sig og blev med tiden en de gennembrudsforfattere, der førte an i litteraturen. Hans første novelle, "Mogens" fra 1870, var et nybrud i den danske litteratur, selv om det først gik op for omverdenen en halv snes år senere. "Liv og Efterliv" viser, hvor Jacobsen var nyskabende og selvstændig, og ikke lod sig ikke påvirke af ”vinkene”, fra brødrene Brandes, mens han skrev "Fru Marie Grubbe" og "Niels Lyhne". Han var heller ikke, som det siden 1960’erne har været alment vedtaget, påvirket af den russiske forfatter Ivan Turgenjev. Han var i et og alt sig selv og helt sin egen. "Liv og Efterliv" giver et billede af epokens danske åndsliv, sådan som det kom til udtryk blandt Jacobsens venner fra årene i Studi